Cykelslangen

Et løft af byrum og cyklister

Dissing+Weitling, Cykelslangen, cyklister, Rasmus Hjortshøj - COAST Studio

Med sit løft af byrummet, sit harmoniske flow og lette udtryk er Cykelslangen både blevet et ikon for København som verdens førende cykelby og et symbol på Københavns høje bymæssige kvalitet.

  • København, Danmark
    Fodgænger- og cykelbroer
    2010 - 2014
  • Bygherre
    Københavns Kommune
    Samarbejdspartnere
    Rambøll / MT Højgaard / Marianne Levinsen Landskab
    Størrelse
    230 m
    Photos
    Rasmus Hjortshøj - COAST Studio
  • Udvalgte Præmieringer
    Icon Award, Danish Design Award, 2018 / København, Den Europæiske Pris for Offentlige Byrum, 2016/ Higways & Bridges, Architizer A+ Awards, 2015 / Beautiful Architecture Award, Københavns Kommune, 2015 / Store Arne, Arkitektforeningen, 2015 / Graphite Pencil, Spatial Design, Public Community Spaces / D&AD Awards, 2015 / Wan Transport Award, 2014/ Raise the Bar Award, Københavns Kommune, 2013.

  • ”Det er en cykelfornøjelse uden lige!”

    Sådan skriver Politiken begejstret i sin anmeldelse af Københavns nye cykelslange. Og som medierne så brugerne. På rekordtid har københavnerne taget den elegante slyngede cykelbro til sig og antallet af cyklister over broen stiger år for år.

    Ikon

    Med sit løft af byrummet, sit harmoniske flow og lette udtryk er Cykelslangen både blevet et ikon for København som verdens førende cykelby og et symbol på Københavns høje bymæssige kvalitet. Dens slyngede forløb lader cyklisterne svæve 6-7 meter over havnevand og kajkanter og tilfører området et nyt arkitektonisk element, der skaber liv og aktivitet.

    Broen snor sig elegant ind og ud mellem omgivende bygninger og forbinder Dybbølsbro med Bryggebroen, som også er tegnet af Dissing+Weitling. Broens løft giver et nyt rum til fodgængerne nedenunder, der nu ikke længere skal vige for cyklisterne, som selv får en oplevelsesrig tur i førstesals højde.

  • Dissing Weitling Bicycle Snake aerial view Rasmus Hjortshøj COAST Studio

    "Det er et skarpt minimalistisk design af fineste skuffe, hvor firmaet lever op til sin arv fra Arne Jacobsen. (…) Den skaber et billede af en fremtidens by, hvor cyklende er nogle, der er så værdifulde, at man løfter dem op i luften som et trofæ, der kan brande København som en grøn foregangsby. (…)"

    – Arkitekturredaktør, Politiken

  • Dissing+Weitling, Cykelslangen, mennesker, Rasmus Hjortshøj - COAST Studio
    Byrummet aktiveres i 3 dimensioner, hvilket har medført et markant løft af områdets bymæsssige kvalitet.
  • Slankt og funktionelt design

    Konstruktionen er en variation over Bryggebroen med en central, lukket ståldrager, hvorfra dækket til kørebanen udkrages til hver side.

    Cykelslangen er af stål, som er med til at give den sit elegante og slanke udtryk. Om natten lyser broen – trygt, som et smukt element i natten.

  • Tvrsnit renset CMYK til biennalen
  • Rasmus Hjortshoj Cykelslangen LARGE 01
  • Anerkendt af verdens medier

    Cykelslangen har høstet enorm opmærksomhed i anerkendte danske og internationale medier og er blevet et vigtigt element i byens branding af sig selv. Arkitekturblogs, turismeorganisationer og dagblade som blandt andet Politiken, Berlingske, BBC, Wired og El Pais har skrevet i positive vendinger om broen. Fx lød The Guardians overskrift “Why can’t all cities have bike bridges like Copenhagen’s new Cycle Snake?”.

    Cykelslangen var udstillet på Venedig Biennalen 2016 og har høstet en lang række priser, blandt andet Den Europæiske Pris for Offentlige Byrum - “København” (2016), Graphite Pencil ved D&AD Awards (2015), Arkitektforeningens Store Arne (2015), 1. præmie ved A+ Awards, “Highways & Bridges” (2015) , førstepræmie ved den prestigefulde WAN Transport Award (2014) og i 2018 vandt Cykelslangen Icon Award i Danish Design Award. Juryen udtrykte sin begejstring sådan her:

    "Københavnerne elskede fra første dag den blødt svingende cykelbro med den imponerende udsigt. Den elegante løsning bringer med stor indlevelse cyklisterne sikkert og værdigt over havneløbet og slår en tyk streg under byens profil som bæredygtig metropol med vind i håret. Et visionært eksempel på arkitektur, der binder os sammen og får hele byen til at ranke ryggen."

  • Dissing+Weitling, Cykelslangen, luftfoto, Ole Malling