Debat: ESG for arkitektvirksomheder – gør byrde til gevinst

Har I sat bæredygtighedsrapportering på pause? Og synes I, det er proportionsforvridende at se på miljøpåvirkning i egen forretningsdrift fremfor påvirkning fra jeres arkitektur? Så kom med ind ad bagdøren hos Dissing+Weitling, som har oplevet uventede, ikke små, gevinster ved at skabe ’orden i eget hus’.

Først hed det: ”Er din virksomhed forberedt på ESG-lovkrav og rapporteringsstandarder?” Siden, i februar 2025: ”Du kan ånde lettet op – EU’s Omnibus tager en omvej og bæredygtighedsreguleringen forenkles”.

Okay, hvad?

SMV’er er fritaget fra obligatorisk afrapportering, så hvorfor bruge ressourcer på det? Og tenderer det i virkeligheden greenwashing at tale om eget elforbrug og affaldshåndtering – og tilmed udgive en rapport om det – når nu det absolut største aftryk findes i vores arkitektur?

Det er ret almindelige indvendinger mod ESG-rapporten, erfarede vi, da vi i sidste måned afholdt et mini-kursus for andre arkitektvirksomheder, som gerne ville i gang. For alt imens virksomheder med over 250 medarbejdere efter bedste evne har gjort sig klar med CSRD-rapporter, CSDDD-direktiv, EU-taksonomi og Gud ved hvilke bogstavforkortelser, er vi mange SMV’er, som har været forvirrede over, hvad der egentlig er nice og need i forhold til bæredygtighedsdokumentation? Og ikke mindst hvordan det hele kan operationaliseres?

Sund fornuft

For det første skulle man tro, at arkitektvirksomheder, som i stor stil anstrenger sig med LCA-beregninger, materialevalg, sociale og kontekstuelle hensyn, aldrig ville mene, at bæredygtighedsindsatser i eget hus blot er nice, eller for betydningsløse til at måle på. - At en analyse og måling af egen adfærd ikke resonerer med, hvordan man i øvrigt påvirker verden med projekter og produkter?

Tag to sekunder og se en situation for jer, hvor en bygherre, som I rigtig gerne vil arbejde for, spørger: Hvordan håndterer I miljøforhold i jeres egen virksomhed? Og forestil jer så, hvad I svarer…?

For det andet kan det aldrig blive greenwashing at lægge egne data og målepunkter for energi- og materialeforbrug frem, og i samme ombæring fortælle ærligt og transparent om ens bæredygtighedsbestræbelser i projekter og cases. Vi synes, det er sund fornuft at supplere data på det vi gør med det vi tilstræber i en voldsomt miljøbelastende sektor. En del af øvelsen for os er også at tale højt om dilemmaerne i vores arbejde, med ønsket om at blive bedre hen ad vejen. Rent faktisk, synes vi, at rapport-formatet er en gave til enhver virksomheds- og kommunikationsstrateg, der vil vise ansvar, fremdrift og åbenhed om sit bæredygtighedsarbejde både eksternt og internt.

Styrket sammenhold

Gevinsterne ved vores ESG-arbejde har indtil videre været størst på de interne linjer. Indekset for medarbejdernes engagement i bæredygtighedsforløbet var på hele 83%, og har afløst en diffus frustrationen over ikke at være i gang, eller ikke at gøre nok, med oplevelse af at være på vej sammen i en konstruktiv retning. Den slags optimisme kan være svær at måle på, men vi oplever et styrket sammenhold og en virkelyst, som vi er overbeviste om, ruster os i alt fra rådgivning til rekruttering.

Selvom den største effekt har været kulturel, har ESG-arbejdet også haft en tydelig, positiv indvirkning på driften. Vi har for eksempel reduceret elforbruget pr. medarbejder med 42% på ét år – tænk hvis hele branchen gjorde det? – og øget de individuelle uddannelsestimer inden for bæredygtighed med 56%, hvilket styrker såvel miljømæssige som faglige udviklingsmål. Lige så væsentligt er det, at vi nu har etableret baseline-data for Scope 1–3-emissioner, leverandørcertificeringer og medarbejderdiversitet – et solidt grundlag for både kundedokumentation og fremtidig compliance.

Hos Dissing+Weitling blev arbejdet med ESG-rapportering skudt i gang, fordi en bygherre stillede krav til os om bæredygtighedsdokumentation. Vi vågnede ikke en dag og var usædvanligt meget mere ansvarsfulde end alle andre i branchen. Hvad vi til gængæld var, var velforberedte. Det skyldtes dels en treårig virksomhedsstrategi, som havde bæredygtighed som topprioritet, og en ISO 14001-certificering fra 2023, som satte vores målinger i system.

Dernæst - og det er 2. selvstændige pointe i vores ESG-odyssé: Vi havde holdet og kompetencerne klar til at drive bæredygtighedsarbejdet i den nødvendige treenighed strategi, ESG og kommunikation. Bæredygtighedsarbejdet har fangarme ud i hele organisationen – lige så vel som det reflekterer adfærd både ’ude og hjemme’, stort som småt.

Til jer, der sidder i venteværelset til EU’s Green Deal: At kortlægge egne værdikæder, dobbelte væsentlighedsanalyser og interne ressourcer er ikke bare en 'nice to have'. Det har vist os at være overraskende givende, meningsfuldt – og at kunne styrke både forretning og fællesskab.

God arbejdslyst til os alle!

Læs vores debatindlæg i dagens Byrummonitor,