Verdens Vildeste Brobyggere indtager Holbæk

DSC4921
18. juni 2026

I år finder brokonkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere sted i Holbæk. Lærlinge, elever og studerende på erhvervsuddannelserne dyster om at designe og opføre broer i træ, stål og beton på bare syv timer foran publikum og dommerpanel.

  • Verdens Vildeste Brobyggere hylder for 6. gang brobygningsfaget med en brobyggerkonkurrence, uddannelsesmesse og folkefest.

    Slagets gang styres i år af Sarah Grünewald, der er kendt som vært på blandt andet tv-programmet Vild med dans.

  • DSC1730
  • Dagens program byder foruden live-brobygning på tid på freestyle-rap, Verdens Vildeste Robot, Verdens Vildeste Landgangsbro, bro-auktion - og et standområde fyldt med aktiviteter og indslag frem til kl. 18.00.

    Pladsen åbner 19. juni 2026 kl. 9.00, og kl. 9.45 er der åbningstale ved borgmester i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen.

    Hele dagen er der aktiviteter og underholdning på området. Bl.a. undervises lokale folkeskoleklasser i brodesign og opdrift, mens SFO-børn udstiller minibroer lavet af genbrugsmaterialer.

    Se hele programmet.

    Konkurrencen

    Tre hold bestående af 42 lærlinge, studerende og elever vil dagen igennem dyste om at bygge forskellige broer i beton, stål og træ. Vinderbroen kåres af et professionelt dommerpanel med dommere fra Rambøll, COWI, CG Jensen, Systra, Danske Byggecentre, NEG, UCE, Nordic Steel Force og Dissing+Weitling.

    Begivenheden er åben for alle og kræver ingen tilmelding.

  • DSC4962
  • Dissing+Weitlings broeksperter har hjulpet med udformningen af konkurrencegrundlaget og bidraget til formidlingen af geometrisk tegning, opmåling og konstruktion af brotyper.

    Fotograf: René Kongsgaard / Holm Foto.